Om Tina
Extreme Humanculture er stiftet af antropolog, foredragsholder/underviser og konsulent Tina Wilchen Christensen. Jeg har i snart 20 år forsket, rådgivet og undervist i, hvordan mennesker skaber mening og sammenhænge via social deltagelse og læring.
Jeg har en kandidatgrad i social antropologi, en ph.d. i social psykologi og har ekspert-viden om radikaliseringsprocesser, ekstremisme, exitprogrammer og støtte af personer, der er ved at løsrive sig fra ekstreme miljøer.
Jeg har formidlet viden om vejene ind i ekstreme grupper og exit processer i videnskabelige- og populær-videnskabelige tidsskrifter, magasiner og online publikation nationalt og internationalt.
Jeg har boet 12 år i udlandet og har lavet feltarbejde blandt tidligere svenske højre ekstremister, fransk talende maronitter i Libanon og engelsktalende topledere i en international virksomhed. Jeg har interviewet tidligere ekstremister, kvindelige iværksættere og observeret sagsbehandleres samspil med klinterne og meget mere i Danmark. Jeg kan således udføre kvalitative undersøgelser i ind- og udlandet og er vant til at interviewe og deltage socialt og professionelt på alle skandinaviske sprog samt engelsk og fransk.
Min næste opgave er for eksempel, som konsulent og ekspert i mentorskab på et EU finansieret projekt ‘Strengthening Resilience to Violent Extremism’ på Afrikas Horn for The Royal United Services Institute (RUSI) i Nairobi, Kenya.